The Consolation

Vi er stolte af at kunne præsentere jer for The Consolation i år på Sundsøre Musikfestival. 

“Danmarks absolut bedste repræsentanter for countryrock-musikken...”

Ole Jacobsen, P5

 

“Velkomponeret, veludført dansk musik”
Alex Nyborg Madsen, P5


The Consolation er blandt bannerførerne på den danske scene for country rock og americana. Kvintetten har base i København, men har medlemmer fra hele landet, og et enkelt medlem fra Sverige. The Consolations singler har siden begyndelsen nydt godt af solid airplay på blandet andet P4 og P5, og bandets smittende og melodiøse blanding af country og amerikansk inspireret rock, har givet dem en loyal og støt voksende fanskare i alle afkroge af kongeriget. Radiosange som ‘Portland Girl’, ‘Manitoba’, ‘Miss America’, ‘Heartland’, ‘Mary Sue’ og ‘The Fire’, har etableret bandet i bevidstheden hos tusindvis af fans af stærk sangskrivning og varm, håndspillet americana.

Orkesteret har siden slutningen af 2015 turneret omfattende i hele Danmark. På festivaler, regionale spillesteder, musikforeninger, kulturhuse og musikværtshuse. Sågar i fængsler, i bedste Johnny Cash-stil. Denne høje koncertaktivitet har været med til at opbygge et bredt publikum, med fans i alle aldersgrupper og med kærligheden til den velskrevne sang og den solide, håndspillede musik til fælles. The Consolations musik har også vakt opmærksomhed i det store udland, blandt andet i USA, Canada, Irland, Kina og Tyskland.

Bandets inspirationskilder spænder vidt, fra countrykoryfæer som Johnny Cash, Merle Haggard og Waylon Jennings, over folk rock-pionerer som Neil Young, The Band og Bob Dylan, til senere countryrockartister som The Eagles, Bruce Springsteen og Tom Petty & The Heartbreakers. Men på trods af forbillederne, så har The Consolation sin helt egen sound, som er unik for den hjemlige musikscene. Det er en således en smeltedigel af amerikanermusik af bedste skuffe, men tilført et distinkt nordisk islæt, hvor melankolien og eftertænksomheden ofte sniger sig elegant ind i de iørefaldende sange. Bandet skaber et univers, hvor hjemve møder udlængsel, og hvor også små som store samfundsmæssige emner tages op.

Live leverer The Consolation et stærkt og gennemført show, hvor publikum på intet tidspunkt får lov at kede sig. Der inviteres med på en rejse igennem et varmt og autentisk musikunivers, hvor stærke melodier og emner afløser hinanden, i arrangementer der opbryder og udfordrer genrekonventionerne, men samtidig har en kerne af autenticitet og nerve, som kun ganske få bestrider i Danmark. Her er noget til både hjerne, til hjerte og til danselystne fødder.

 

Bandet består foruden

Nis Gaarde (vokal, guitar, banjo, m.m.)

af Sven Busck Andersen (trommer),

Jacob Svensson (bas),

Vincent Daly (elguitar) og Leif Bruun (pedalsteel, dobro).

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now